december, 2013

Står MFR-producenten GlaxoSmithKline bag forfølgelsen af WAKEFIELD?

Navnet Wakefield er kendt og lagt for had i det meste af verden, for han er lægen, der beskyldes for at have forfalsket en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme hos børn. Ingen medier i hverken udlandet eller Danmark har dog indtil videre interesseret sig for den ikke uvæsentlige detalje, at der er betragtelige pengebeløb mellem de i sagen involverede vaccineproducenter og lægetidsskrifter, den kulegravende journalist, Brian Deer, Murdoch-koncernen samt den danske bedragerisigtede og eftersøgte forsker, Poul Thorsen.


Den engelske læge og mave/tarm kirurg, Andrew Wakefield født i 1957, blev i 1995 kontaktet af forældre til autistiske børn, som led af voldsomme mave/tarmproblemer. Da alle forældrene hævdede, at børnenes autisme opstod mindre end 2 uger efter en MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, blev Wakefields opmærksomhed vakt, og i samarbejde med 12 andre læger, heriblandt den britiske professor, John Walker-Smith, blev i alt 12 autistiske børn nærmere undersøgt.

Resultatet af denne undersøgelse blev i 1998 publiceret i verdens førende medicinske tidsskrift The Lancet under overskriften Ileal-lymphoid-nodular hyperplasia, non-specific colitis, and pervasive developmental disorder in children.
Se artiklen her: www.briandeer.com/mmr/lancet-paper.pdf


Wakefield påpeger i artiklen en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen, autisme og en særlig inflammatorisk tarmsygdom. Han er dog ikke den første forsker, som har næret mistanke til MFR-vaccinen, for allerede 14 måneder før offentliggørelsen af Wakefields artikel, beskrev den anerkendte professor John Walker-Smith sine og kollegaen, senior patolog Dr. Amar Dhillon’s helt uafhængige iagttagelser af samme problematik ved en konference på the Royal Free Hospital Medical School i London. I disse lægers forskningsmateriale gennemgås 7 tilfælde, hvor børn har fået tarm- og udviklingsforstyrrelser efter en MFR-vaccination. Disse 7 patienter kom senere til at indgå i Wakefields forskning og derpå også i artiklen i The Lancet.

Læs om professor Walker-Smith’s fremlæggelse af sine iagttagelser på the Royal Free Hospital Medical School her: www.naturalnews.com/031116_Dr_Andrew_Wakefield_British_Medical_Journal.html

Wakefields artikel og hypotese forårsagede på udgivelsestidspunktet ikke den store furore. Det skete først 6 år senere, da en journalist med forbindelse til vaccineindustrien kom på banen.


Journalisten Brian Deer og Murdoch-koncernen
Sagen begyndte at rulle, da den engelske journalist Brian Deer i 2004 blev ansat af James Murdoch, formanden for mediegiganten News Corp. Han er søn af mediemogulen Rupert Murdoch og ejer af de 3 britiske aviser Times, Sunday Times og Sun. Herudover ejer James Murdoch bl.a. Asiens største satellit-tv-selskab Star TV og er sat i forbindelse med den ulovlige telefonaflytning af kendte og kongelige, der de senere år har fundet sted på Murdoch-koncernens nu lukkede og skandaleombruste tabloid-avis News of the World. Sidst men ikke mindst er James Murdoch bestyrelsesmedlem og ikke-administrerende direktør for medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline, der producerer MFR-vaccine.

Manden bag ”den offentlige mening” om Wakefield som svindler har hele vejen igennem været journalisten Brian Deer, og blot et enkelt blik på hans hjemmeside beviser den nidkærhed, hvormed han kritiserer Wakefield.

Se Brian Deer’s hjemmeside her: www.briandeer.com

Under Deer’s ansættelse på Sunday Times begyndte korstoget mod Andrew Wakefield med beskyldninger om uvederhæftighed, bl.a. fordi Wakefield ikke havde oplyst, at han tidligere har arbejdet for en advokat, der beskæftigede sig med vaccineskader. Brian Deer gik derimod meget stille med, hvem han selv arbejdede for, og i et tilfælde, hvor han besøgte forældrene til et autistisk barn fra Wakefields undersøgelse, opgav Deer både falsk identitet og falsk mailadresse til forældrene, hvorefter moderens navn blev lagt ud på hans private hjemmeside. Dette har ikke overraskende vakt forældrenes vrede, og moderen hævder sig misbrugt mod Wakefield, som hun fortsat støtter.

Fra 2004 til i dag har Brian Deer systematisk forfattet en lang række artikler, som bringer Andrew Wakefield og dennes forskning i miskredit med beskyldninger om snyd, bedrageri, opdigtning, uvederhæftighed, umoral, forfalskning af cases m.m.


Det Lægeetiske Råd styret af journalist
Dette medførte i 2010, at det engelske Lægeetiske Råd besluttede at fratage Wakefield retten til at praktisere i England, og som en konsekvens heraf blev den 12 år gamle artikel fra The Lancet trukket tilbage. Fratagelsen af Wakefields lægelige autorisation betød ikke, at en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme nu kunne udelukkes, som det ellers ofte fremstilles i pressen. Fratagelsen var udelukkende begrundet af beskyldninger om uetisk forskning, idet man hævdede, børnene havde været unødigt udsat for lidelsesvoldende tarmundersøgelser, og det blev herudover anset for uetisk at sammenkæde de autistiske børns tarmproblemer med psykiske forstyrrelser. Endelig blev Wakefield beskyldt for selv at have opfundet børnenes symptomer, hvorfor der ifølge Det Lægeetiske Råd var tale om svindel med forskning, hvor motivet for Wakefield var profit.

Brian Deer har høstet stor berømmelse for sit journalistiske arbejde i sagen og bryster sig på sin hjemmeside af, at det netop er hans research omkring Wakefield, der tvang The Lancet til at trække artiklen fra 1998 tilbage. Herudover skammer Deer sig øjensynligt ikke over at have anvendt uhæderlige metoder i sin research ved at arbejde under dæknavn og anvende falsk mailadresse ved kontakten med de autistiske børns familier, for han udtaler beredvilligt, at han selv er ”umådelig stolt over at have snydt”.

Læs hans udtalelse her:
www.autismjabberwocky.blogspot.com/2011/07/brian-deer-immensely-proud-of-using.html
www.autismjabberwocky.blogspot.com/2011/07/did-brian-deer-use-deception-to-collect.html


British Medical Journal får økonomisk støtte fra GlaxoSmithKline
I 2011 tages den 13 år gamle sag atter op, denne gang i lægetidsskriftet British Medical Journal. Brian Deer er her forfatteren til en artikelserie, der grundlæggende er et opkog af de 7 års arbejde, han lavede for James Murdoch, men intetsteds nævnes dog hans tilknytning til denne medicinaldirektør eller MFR-vaccineproducenten GlaxoSmithKline. Paradoksalt, kan man mene, når hans egen sønderlemmende kritik af Andrew Wakefield bl.a. hviler på, at denne ikke oplyste om arbejde, der for år tilbage var udført for en advokat, som beskæftigede sig med vaccineskader.

Læs artiklerne her: www.bmj.com/content/342/bmj.c5347

I sin leder skriver chefredaktør for British Medical Journal, Fiona Godlee, om den manglende moral hos Wakefield, og hun konkluderer herudover, at det nu må være slut med at diskutere, om der kan være en sammenhæng mellem vacciner og autisme.

Læs lederen her: www.bmj.com/content/342/bmj.c7452.full

En læser kommenterer efterfølgende hendes leder og påpeger, at Godlee i anstændighedens navn burde meddele læserne, at hun selv er part i en interessekonflikt, idet British Medical Journal både reklamerer for og modtager sponsorater fra to meget store MFR-vaccine producenter, nemlig Merck og GlaxoSmithKline.

Læs læserkommentaren her: www.bmj.com/content/342/bmj.d1678.full

I sit svar skriver Fiona Godlee, at hun ikke mener, den forbindelse har så meget med sagen at gøre, men at hun da vil vedgå, at der er penge mellem British Medical Journal, Merck og GlaxoSmithKline. Hun siger følgende:

”We didn’t declare these competing interests because it didn’t occur to us to do so.”
som betyder,
“Vi beskrev ikke disse modstridende interesser, fordi det ikke faldt os ind at gøre det.”

Læs denne forbløffende udtalelse og andre kommentarer her: www.bmj.com/content/342/bmj.d1335?tab=responses

Chefredaktøren for British 
Medical Journal kan altså ikke se et problem i den manglende oplysning om, at lægetidsskriftet og dermed hun har betragtelige indtægter fra store MFR-vaccine producenter, eller at hendes skribent på sagen, Brian Deer, har sin research fra tiden som ansat for en af disse producenter, nemlig GlaxoSmithKline, der interessant nok fremstiller den omdiskuterede MFR-vaccine Priorix, som i forbindelse med autismedebatten har været i søgelyset.


Nyere forskning støtter Wakefield
Tilsyneladende følger hun heller ikke med i nyere forskning på autismeområdet. Her har forskere nemlig indenfor de seneste år testet 82 autistiske børn med alvorlige mave/tarm-problemer og konstateret, at 70 af dem havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem, selvom de aldrig har haft børnesygdommen mæslinger! Og det er da heller ikke vild mæslingevirus, man har fundet, men mæslinge-vaccinevirus fra MFR-vaccinationer flere år tidligere. At nyere amerikanske undersøgelser fra 2006 viser, at der meget vel kan være en sammenhæng mellem den kontroversielle MFR-vaccine, autisme og mave/tarm sygdomme burde mane til eftertanke hos ikke mindst Brian Deer og Fiona Godlee, og med disse nye forskningsresultater i mente virker deres fremturen i British Medical Journal i 2011 blot endnu mere tendentiøs.

Læs om de nye forskningsresultater her:
www.naturalnews.com/031056_autism_vaccines.html og her: www.dailymail.co.uk/news/article-388051/Scientists-fear-MMR-link-autism.html

Det virker intet mindre end besynderligt, at British Medical Journal vil lægge navn og spalteplads til Brian Deer’s skriverier, – en mand, som er journalist og på ingen måde lægefagligt uddannet. Når et anerkendt medicinsk tidsskrift herudover trykker og offentliggør materiale, som til dels er indhentet vha. alias-navne og ikke som normalt vha. informeret samtykke, er der tale om et voldsomt skred i normerne. At British Medical Journal tillige har økonomiske forbindelser til den skandaleramte James Murdoch og MFR-vaccine producenten GlaxoSmithKline borger ikke for hverken troværdighed eller tillid.


To konkurrerende lægetidsskrifter
De to lægetidsskrifter The Lancet og British Medical Journal har spillet en væsentlig rolle i Wakefield-sagen. The Lancet fordi den bragte Andrew Wakefields meget omtalte artikel i 1998 og siden tilbagekaldte den. British Medical Journal fordi den gav sagen ny næring ved igen at tage den op i 2011 og lade ingen ringere end journalisten Brian Deer komme til orde.

Begge disse lægelige tidsskrifter er i høj grad afhængige af midler fra medicinal- og vaccineindustrien. Eksempelvis modtager British Medical Journal som tidligere nævnt ikke ubetydelige beløb direkte fra GlaxoSmithKline.

Herudover må man ikke undervurdere, at de to tidsskrifter er konkurrenter på området, og derfor er det en sejr i sig selv for British Medical Journal at kunne minde alverden om The Lancet’s uduelighed. Når en artikel trækkes tilbage, må nogen jo have sovet i timen eller dummet sig.

Men hvorfor bragte The Lancet oprindeligt artiklen – og hvordan?

Her gengives nogle af punkterne fra et interview med chefredaktøren for The Lancet, Richard Horton.

Interviewet i sin helhed kan læses her: www.leftbrainrightbrain.co.uk/2011/01/how-the-lancet-reviewed-the-1998-wakefield-lancet-paper

Wakefield-artiklen mødt med usædvanlig skepsis


Peer-review er en publikationsprocedure, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i forskningspublikationer i internationale tidsskrifter. Begrebet peer-review kan undertiden ses oversat til dansk som forsker-bedømmelse, peer-bedømmelse eller som fagfælle-bedømmelse.

1.
Der blev i forbindelse med Wakefields artikel lavet 6 peer-reviews i stedet for de sædvanlige 3. Det skete, fordi det var en sag, man tillagde særlig betydning. For det første var der tale om et hidtil ukendt syndrom, som kunne være væsentligt at omtale. For det andet var der udtalt bekymring over, at forældrene i artiklen uden omsvøb angav MFR-vaccinen som årsag til deres børns autisme. Bemærkelsesværdigt er det, at ingen af disse peer-reviews eksisterer i dag.

2.
 Oprindeligt blev der indsendt 2 artikler til The Lancet. Den, som blev trykt og offentliggjort, indeholdt forældrenes sammenkædning af vaccination og autisme, altså det tidsmæssige sammenfald. Den anden artikel indeholdt beskrivelsen af et forsøg, hvis formål var at isolere en komponent fra MFR-vaccinen og sætte den i forbindelse med udviklingen af autisme. Der var altså her tale om undersøgelser, der sandsynliggjorde en endnu mere direkte sammenhæng med vaccinen end blot det tidsmæssige sammenfald, men denne artikel blev afvist og derfor aldrig trykt. Heller ikke de 6 peer-reviews af sidstnævnte artikel findes i dag.

3.
 Man sørgede for, at Wakefields artikel blev kommenteret af ansatte i Centers for Disease Control and Prevention (CDC), som svarer til den danske Sundhedsstyrelse, og at der var rigeligt af materiale, som kunne modsige Wakefields hypotese.

4.
 Det blev præciseret, at Wakefields mistanke om en mulig sammenhæng mellem autisme, MFR-vaccinen og mave/tarmproblemer var noget meget nyt, usikkert og foreløbigt. Derfor blev hans artikel også mærket EARLY REPORT, hvilket understreger, at der er tale om en nyfødt hypotese, som på ingen måde var i nærheden af at være verificeret.

5.
 Forældrenes rolle i artiklen blev indgående drøftet ud fra en opfattelse af, at deres iagttagelser eller meninger ikke var bevis for noget som helst.

Det korte af det lange er, at der blev brugt langt flere ressourcer end sædvanligt i vurderingen af Wakefield-artiklens kvalitet og relevans. Årsagen hertil kan man kun gisne om, men det er indiskutabelt, at nogen havde mere end almindelig interesse i at gennemgå forskningsmaterialet med yderst kritiske øjne.


Den danske forsker Poul Thorsens svindel med forskningsmidler
Poul Thorsen er en dansk topforsker, der tidligere var leder af det nu lukkede forskningscenter North Atlantic Neuro-Epidemiology Alliances (NANEA) ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Forskningsprojektet NANEA oprettedes i år 2000 på baggrund af en bevilling på 7,8 millioner dollars fra den amerikanske sundhedsinstitution Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta, USA.

Den ambitiøse forskningsenhed var højt profileret på omfattende forskningsprojekter som eksempelvis autisme eller livsstil under graviditet, og hele verden ventede med stor interesse og lydhørhed på NANEA’s resultater og konklusioner.

I 2007 blev projektet forlænget med en ny lukrativ bevilling fra CDC, og i 2008 flyttede Poul Thorsen til Atlanta, mens han fortsat var chef og fuldtidsansat for NANEA i Danmark, indtil han i marts 2011 opsagde sin stilling ved Aarhus Universitet. I februar 2011 stod Thorsen registreret hos Datatilsynet som dataansvarlig for 3 forskningsprojekter i Danmark heriblandt Nationalt Register for Autisme Spektrum Forstyrrelser.


Kriminalitet på højt plan
Thorsen blev på samme tidspunkt mistænkt for groft skattesvig og dokumentfalsk vha. falske fakturaer, underskrifter og e-mails samt for at have svindlet med forskningsmidler for mere end 10 millioner danske kroner. Sagen har givet genlyd også i USA, da det er Centers for Disease Control and Prevention (CDC), som tilsvarer den danske Sundhedsstyrelse, der har doneret de store forskningsbeløb til NANEA.

I avisen Information forlyder det allerede i marts 2010, at Poul Thorsen har styret Aarhus Universitet ind i noget, der ligner en historisk skandale om svindel med forskningsmidler for mange millioner kroner, hvor Thorsen selv indtager hovedrollen som den akademiske verdens svar på erhvervslivets Stein Bagger eller Tvind-kultens Amdi Petersen.

Læs Information’s artikel Da agitatoren kom til universitetet: www.information.dk/227065

FBI, som har stået for efterforskningen, har fundet frem til, at Poul Thorsen fra 2004-2008 har stukket mere end 5 millioner danske kroner af de offentlige forskningsmidler i egen lomme vha. bl.a. falsk fakturering for forskning og undersøgelser, der aldrig har fundet sted. NANEA, der tidligere var udråbt til at være et eksempel på dansk forskning i verdensklasse, viste sig i stedet at være en grim og speget sag.

I maj 2011 står Poul Thorsen i USA anklaget for at stjæle forskningsmidler i millionklassen vha. databedrageri og hvidvask af penge, – altså tyveri af forskningsmidler, der vel at mærke skulle være gået til at undersøge årsagerne til autisme hos børn. Hvert af de 21 anklagepunkter mod ham kan give fra 10-20 års fængsel, men efterforskningen af de samlet set 80 mio. kroner, som den amerikanske sundhedsstyrelse CDC har sendt til Danmark, er dog endnu ikke afsluttet.

Læs om Poul Thorsens 
pengeoverførsler til sig selv her: www.information.dk/268844


Tvivl om danske forskningsresultater, der afviser en sammenhæng mellem autisme og vacciner
I 2004, altså samme år som Brian Deer indledte sine voldsomme angreb på Wakefield, udkom en Ph.d. skrevet af den danske læge Kresten Meldgaard. Denne Ph.d. omhandlede vaccinationer og autisme og afviste en årsagssammenhæng. Interessant nok byggede Kresten Meldgaards arbejde til dels på Poul Thorsens forskningsresultater, og i forordet til afhandlingen står der da også:

Tak til Poul Thorsen, Lene Nielsen, Dorte Hvidtjørn, Rikke Maimburg, Jannet Mikkelsen, Annette Bang Rasmussen, Aviaja Lynge og John Villadsen fra NANEA.

Se Kresten Meldgaards Ph.d. Vaccinationer og Autisme her: www.dadlnet.dk/dmb/dmb_phd/doc/kmmphd.pdf


FBI’s dokumentation af, at Thorsen via talrige pengeoverførsler har hævet øremærkede forskningskroner til sig selv vha. falske fakturaer fra fiktive undersøgelser, drager Poul Thorsens videnskabelige troværdighed og integritet i tvivl.

Amerikanske vaccineskeptikere anført af Robert F. Kennedy jr. stiller nu spørgsmålstegn ved de danske forskningsresultater, bl.a. fordi den bedragerisigtede Poul Thorsen er medforfatter. Netop to af Thorsens undersøgelser har været særligt vigtige brikker i vaccinedebatten, da de har leveret den medicinske forskning, som afviser enhver sammenhæng mellem MFR-vacciner og autisme og i øvrigt også mellem kviksølvholdige vacciner og autisme. Alligevel mener myndighederne i Danmark ikke, at Thorsens kriminelle adfærd giver anledning til mistænkeliggørelse af hans forskningsresultater på autismeområdet, og det væsentlige spørgsmål om, hvilke af hans forskningsdata der er fabrikerede og dermed fup, stilles ikke. Dette virker absurd, – ikke mindst i lyset af, at Andrew Wakefield på et langt spinklere grundlag endda fik frataget sin lægelige autorisation pga. blot journalistiske beskyldninger om forfalsket forskning.

Se Robert Kennedy jr.’s udtalelser i The Huffington Post: www.huffingtonpost.com/robert-f-kennedy-jr/central-figure-in-cdc-vac_b_494303.html


Erstatninger til vaccineskadede med autisme
Hidtil har Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA officielt ikke anerkendt autisme som en mulig følge af vaccination, men undersøgelser viser nu, at der i USA alene er udbetalt erstatning til 1300 børn med erhvervet hjerneskade efter vaccination. Heriblandt er 83 tilfælde af autisme, hvor lidelsen er anerkendt som netop en vaccineskade, hvilket står i skarp kontrast til myndighedernes udsagn om, at autisme umuligt kan opstå pga. en børnevaccination. I tusindvis af lignende skader er anmeldt og venter i dag på sagsbehandling. Allerede i 2008 havde næsten 5000 forældre i De Forenede Stater rejst sager om autisme forårsaget af vacciner.

CDC har dog aldrig offentligt nævnt de 83 erstatninger, som allerede er udbetalt til vaccineskadede autistiske børn.

Kilder:
www.prnewswire.com/news-releases/83-cases-of-autism-associated-with-childhood-vaccine-injury-compensated-in-federal-vaccine-court-121570673.html
www.naturalnews.com/032423_vaccine_compensation_program_brain_injury.html
www.naturalnews.com/z024322_vaccine_children_autism.html


Autismeforskningen i dag
Forskning, som anvender Wakefield-hypotesen, foregår såmænd stadig i dag. Ikke blot de amerikanske undersøgelser fra 2006 sandsynliggør en sammenhæng mellem MFR-vacciner, autisme og mave/tarm sygdomme. Også andre læger støtter Wakefields mistanke, og én af dem har endda skrevet en bog om det. Det er den russiske forsker Natasha Campbell-McBride, der mener, at Andrew Wakefields resultater har haft stor betydning for forståelsen af sammenhængen mellem autisme-symptomer fra hjerne og psyke samt skader på tarmsystemet.

Hør Dr. Campbell-McBride her: www.youtube.com/watch?v=Xu7wWidGkmU


Hvad der videre skete Wakefield
Wakefield selv har måttet forlade England, hvor han ikke længere kan praktisere som læge, og bor i dag med sin familie i Texas, USA. Da han i Amerika ikke har licens til at udføre lægegerning, har han været administrerende direktør for et center for autisme samt medicinsk rådgiver for en britisk velgørenhedsorganisation, og herudover har Wakefield hjulpet andre forskere i deres studier af autisme.

De 15 år, som er gået efter 
Wakefield’s artikel om vaccination, tarmsygdom og autisme, har betydet en voldsom deroute for ham, ikke mindst karrieremæssigt, og han og hans familie har betalt en skyhøj pris for mistanken til MFR-vaccinen. En dygtig og lovende ung læge faldt i hele verden i unåde pga. sine opdagelser og fik vha. en journalist med nære forbindelser til vaccineindustrien så tvivlsomt et omdømme, at han i dag er afskåret fra at praktisere som læge og i praksis landsforvist.

Alligevel forsvarer Wakefield fortsat sin gamle forskning og sine konklusioner, og han hævder til stadighed, at han er uskyldig i alle anklager mod ham.

På youtube findes mange interviews med Andrew Wakfield. Søg blot under navnet.

Se også artiklen her: www.vaccineinfo.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=579


VaccinationsForums sammenfatning og 
konklusion
British Medical Journal og Brian Deers beskyldninger om, at Wakefield selv fabrikerede autisme-tilfældene i artiklen fra 1998 er løgnagtige, idet 2 andre anerkendte forskere, Walker-Smith og Dhillon, helt uafhængigt af Wakefield påviste nøjagtigt den samme problematik hos 7 børn 14 måneder før offentliggørelsen af den omstridte artikel. Disse forskeres patienter og forsøgsresultater kom senere til at indgå i Wakefields artikel og udgjorde dermed over halvdelen af forskningsmaterialet, men alligevel blev hverken de pågældende forskere eller deres dokumentation draget i tvivl. Det blev alene Wakefield.

Ret beset er det forældrene til de autistiske børn, som uden omsvøb i den ene af Wakefields artikler sætter MFR-vaccinen i direkte forbindelse med autisme. Wakefield selv udtrykker blot en mistanke og bekymring. (Læs dette i den tilbagetrukne artikel).

I forbindelse med 
Wakefields artikel i The Lancet, blev der lavet dobbelt så mange som normalt af de såkaldte peer-reviews, der skal sikre videnskabelighed og kvalitet, men besynderligt nok eksisterer ingen af disse forskerbedømmelser mere.

Som noget usædvanligt og ekstraordinært blev Wakefields artikel allerede ved udgivelsen kommenteret og omhyggeligt modsagt af ansatte ved Centers for Disease Control and Prevention. Nogen havde altså særlig interesse i at skabe tvivl om artiklens indhold.

Wakefields artikel skabte dog ikke voldsomme dønninger på udgivelsestidspunktet, – først 6 år senere, da en journalist med forbindelse til MFR-vaccine industrien begyndte at beskæftige sig med sagen.

Journalisten Brian Deer hævede i 7 år lønnen for sine angreb mod Wakefield hos en af direktørerne for medicinalgiganten GlaxoSmithKline, – det firma som producerer MFR-vaccinen Priorix, der har været under mistanke for at kunne fremkalde autisme, og som i øvrigt også anvendes i Danmark.

James Murdoch, der var arbejdsgiver for journalisten Brian Deer, er én og samme person, som skandaløst står anklaget for aflytning af kendte og kongelige i Murdoch-koncernens tabloid-avis News of the World.

Brian Deer’s research blev til dels foretaget vha. falsk identitet samt mailadresse og uden samtykke fra patienterne eller deres pårørende.

Deer har bl.a. anklaget Wakefield for ikke at oplyse om sit tidligere arbejde for en advokat beskæftiget med vaccineskader. Intetsteds, i de mange år sagen har verseret, oplyser Brian Deer dog om sin egen økonomiske tilknytning til den vaccineindustri, hvis produkt er under mistanke.

En journalist med forbindelse til MFR-vaccine industrien blev altså den direkte årsag til, at Det Læge-etiske Råd i England fratog Wakefield hans lægeautorisation, og at artiklen i The Lancet 12 år efter udgivelsen blev trukket tilbage.

Tilbagetrækningen af Wakefields artikel blev begrundet med uetisk forskning. En afvisning af Wakefields hypoteser har således aldrig fundet sted. Det Lægeetiske Råd har selv i sine udtalelser pointeret, at Wakefield er dømt for måden, hvorpå han udførte sin forskning, ikke på hypotesens holdbarhed.

Lægetidsskriftet British Medical Journal, vælger efter 13 år at lade en journalist uden lægefaglig uddannelse eller indsigt men med tidligere ansættelse hos GlaxoSmithKline’s direktør, den skandaleombruste James Murdoch, forfatte en ny artikelserie med anklager mod Wakefield. Research til denne artikelserie er bl.a. indhentet vha. uetiske metoder.

British Medical Journal indtager en dobbeltrolle ved selv at have økonomiske forbindelser til vaccineindustrien, idet man både reklamerer for og modtager betragtelige sponsorbeløb fra MFR-producenten GlaxoSmithKline.

Chefredaktøren for British Medical Journal kan ikke se et problem i, at lægetidsskriftet har anselige indtægter fra store MFR-vaccine producenter, og at hendes skribent i artikelserien fra 2011, Brian Deer, har sin research fra tiden som ansat for en af disse producenter, nemlig
GlaxoSmithKline, der fremstiller den omdiskuterede MFR-vaccine Priorix, som i forbindelse med autismedebatten har været i søgelyset.

Den danske forsker og bedragerisigtede storsvindler Poul Thorsen har leveret data til en stor del af de danske pro-vaccinestudier, som i hele verden er brugt til at afvise en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Selvom Thorsen er en kriminaliseret og uredelig forsker, der ifølge FBI har hævet i millionvis af forskningskroner til sig selv vha. falske underskrifter og fakturaer for undersøgelser, der aldrig har fundet sted, er der dog ifølge de danske myndigheder ingen grund til at mistro hans forskningsresultater eller ledelseskapacitet.

Da hovedparten af de pro-vaccinestudier, som Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA citerer og henviser til i autismedebatten, er baseret på den dybt kriminaliserede og svindeltiltalte Thorsens forskningsdata, burde CDC som et minimum revurdere disse forskningsresultater, så evt. fabrikerede og dermed fiktive tal ikke danner basis for fejlagtige konklusioner.

Anden forskning, som har fundet sted i årene efter Wakefield-artiklen, støtter i høj grad hans hypotese på autismeområdet. Altså er
Wakefields mistanke til MFR-vaccinen blot yderligere styrket og på ingen måde skrinlagt.

Selvom Centers for Disease Control and Prevention hævder, at det er umuligt at udvikle autisme efter en vaccination, er der indtil i dag alene i Staterne udbetalt erstatning i 83 tilfælde, hvor autisme er anerkendt som en direkte vaccineskade, og i tusindvis af lignende sager venter på en afgørelse.

I januar 2011 er der tillige fremsat en ny rekommandation fra Institute of Medicine, som er rådgiver for den amerikanske stat i bl.a. vaccinesikkerhed. Her anbefales det, at man igen ser på forbindelsen mellem børnevaccinationer og autisme samt på sygdomme indenfor autismespektret såsom autistiske træk og sekundær autisme hos de børn, der har været akut og alvorligt hjernepåvirket efter en vaccination.

Det kan undre, at ingen medier igennem 
13 år har opdaget Brian Deer’s forbindelse til Murdoch og GlaxoSmithKline. Til gengæld har alverden på baggrund af de ensidige og stærkt tendentiøse oplysninger fra Brian Deer og hans bagmænd stået i kø for at slagte Wakefield ved at beskylde ham for løgnagtighed og svig. Måske skulle både danske og udenlandske journalister begynde at interessere sig for de virkeligt suspekte sider af Wakefield-sagen, som næsten ingen er bekendt med, selvom oplysningerne med blot få klik er tilgængelige på Internettet.