Resume af undersøgelsen ”Human papillomavirus (HPV) vaccine policy and evidence-based medicine: are they at odds? – Offentliggjort i tidsskriftet Annals of Medicine, 2011; early online, 1-12. Lucija Tomljenovic1 & Christopher A. Shaw.1,2

Neural Dynamics Research Group, Department of Ophthalmology and Visual Sciences, University of British Columbia, 828 W. 10th Ave, Vancouver, BC, V5Z 1L8, Canada og Program in Experimental Medicine and the Graduate Program in Neuroscience, University of British Columbia, Vancouver, BC, Canada.

Referat af Flemming Borregaard Olsen

Introduktion

I USA repræsenterer vacciner en særlig kategori af lægemidler specielt rettet mod raske individer, og de er en forebyggende behandling mod sygdomme, som en person måske aldrig bliver eksponeret for. Af denne grund vægter Food and Drug Administration (FDA) sikkerheden frem for virkningen, når vacciner skal godkendes.

Flg. artikel er hentet fra ALLIANCE – Retten til en barndom på www.proalliance.dk og bringes med tilladelse fra oversætteren.

Af Dr. Philip F. Incao 5. maj, 1999, opdateret i 2006; 
(oversættelse, Per Rønnow).

For at kunne anvende vaccinationer på en fornuftig måde, er vi nødt til at vide nøjagtig, hvordan de virker. Indtil for nylig blev vacciners virkemåde altid ganske enkelt opfattet som en måde at bevirke en forøgelse af antistof-niveauet (titers) mod en bestemt sygdoms antigen (bakterie eller virus) og dermed forhindre en betændelse fra denne bakteries eller virus’ antigen. I de senere år har videnskaben lært, at det menneskelige immunsystem er meget mere kompliceret end vi troede. Det består af to funktionelle grene eller områder, som kan arbejde sammen eller modarbejde hinanden alt afhængig af den enkeltes helbred.